FOA er fagforening for 172.000 ansatte i det offentlige og private. Vi har 32 lokale afdelinger fordelt over hele landet, hvor du kan få personlig rådgivning.
Vores medlemmer passer børn, plejer patienter på hospitaler og plejehjem, slukker brande, yder hjælp og service til ældre og handicappede, kører busser, gør rent og lave mad på sygehuse, skoler, kaserner, vedligeholder bygninger og meget andet.
Vi skal give vores medlemmer de bedste vilkår, forudsætninger og muligheder – til gavn for dem selv og for samfundet. Vi skal sikre et stærkt fagligt fællesskab, hvor man kan få hjælp og inspiration til at udnytte sit fulde potentiale.