Vi hjælper dig til at forstå en verden af arkitektur. Utzon Center er for hele familien. Hos os kan både børn og voksne føle, sanse og røre arkitektur.
Vi har skiftende udstillinger, hvor du møder nogle af verdens bedste arkitekter og de nyeste strømninger. Og hvor vi sammen leger arkitekturen ind i alle aldre - fra børn til voksne - og gør arkitekturen håndgribelig og forståelig.
Og vi har den faste udstilling om Jørn Utzon, der skabte Operahuset i Sydney, og som er en de største og mest indflydelsesrige arkitekter i det 21. århundrede.
Vi har også workshops, foredrag, events, undervisning, guidede ture og byvandringer. Og masser af andre aktiviteter.
Vi har Restaurant Jørn, hvor du får mad i særklasse og byens bedste udsigt over fjorden. Og en gårdhave, hvor du kan nyde en stille kop eller et glas.
Det var Jørn Utzon, der skabte Utzon Center i Aalborg sammen med sin søn, Kim Utzon. Det blev Jørn Utzons sidste værk, inden han døde i 2008.